Som 16-årig blev Mathias Madsen den anden yngste debutant i Superligaen. Alt pegede i retning af, at han ville gå en professionel karriere i møde. Men skader og fravælgelse spændte ben for drømmen, og i dag er fodbolden lagt på hylden. En rejse som flere unge talenter er på, men hvor kun få slipper gennem nåleøjet.
Af Andreas Nielsen og Signe Find Bennetsen
Mødet på trænerkontoret
Med selvsikre skridt skynder Mathias sig mod trænerkontoret, der ligger i modsatte ende af den påskegule gang, som nok mest skal symbolisere AC Horsens hjemmefarver.
Her venter cheftræneren. Kort før træningen prikkede han Mathias på skulderen og bad ham om at svinge forbi.
Han mærker en spænding i maven. Ikke på en ubehagelig måde. Det føles mere som kildende sommerfugle. Inde bag det krøllede hår flyver tankerne. ”Det kører for mig på banen. Min kontrakt udløber om seks måneder. Tænk, hvis de forlænger med mig”.
Drømmetankerne afbrydes, da han spotter fire fuldvoksne mænd fra trænerteamet, der høfligt byder ham ind. Den eneste dekoration på kontorets hvide vægge er en taktiktavle fyldt med farvede magneter og en fladskærm.
Indimellem er der klemt en sofa og tre spinkelbenede skriveborde ind. Alt sammen i farven sort.
Afslappet slynger han sig ned i sofaen til højre for døren. Det er spillernes faste plads på kontoret. Ved siden af ham sidder et velkendt ansigt. Nemlig talenttræneren. Han har fulgt ham gennem tykt og tyndt.
Mathias er en smule lavt siddende i sofaen og må derfor bøje hovedet op for at holde øjenkontakt med resten af trænerteamet, der sidder på hver deres hivesænke stol.
Cheftræneren tager ordet og fortæller i en direkte tone, at de ikke kan forlænge Mathias’ kontrakt.
”Spilmæssigt mangler du noget teknisk, og så mangler du seniorerfaring,” lyder begrundelsen fra cheftræneren.
Mathias får en klump i maven, da ordene flyver ud af trænerens mund. Han læner sig frem i sofaen og retter et tomt blik mod det trefarvede linoleumsgulv.
Assistenttræneren tager ordet og forsøger at komme med opmuntrende gloser, men Mathias lytter ikke. Tankerne kører rundt.
Som var det en glidende tackling mærker han følelsen af at få sparket benene væk under sig.
Mathias siger intet. Han vil bare væk.
En drøm der knuses
21-årige Mathias Madsen har spillet på AC Horsens talenthold siden han var 13 år gammel.
Hele hans ungdom har været tilpasset drømmen om at blive professionel fodboldspiller.
Han har trænet mellem fem og seks gange i ugen og kun holdt få ugers ferie i løbet af året. Gymnasietiden blev også tilbragt i en akademiklasse, hvor der var plads til ekstra meget fravær. Derfor føles det, som en drøm, der knuses, da kontrakten ikke bliver forlænget.
En virkelighed, som Mathias Madsen ikke er alene om.
I Danmark jagter mange unge fodboldtalenter drømmen om at blive professionelle. Dog skal de igennem et nåleøje. Thomas Hansen, chef for rådgivning i 4player, estimerer ud fra deres erfaring, at ca. 10-12% går fra ungdomsfodbold på eliteniveau til en kontrakt i Superligaen.
Derfor er det ekstra vigtigt for 4player, der er en del af Spillerforeningen Danmark, at de unge talenter får en uddannelse, så de har noget at falde tilbage på.
“Uddannelse er vigtigt, så spillerne står stærkere, hvis de en dag ryger ud af sporten. Præmissen er desværre, at karrieren stopper en dag. Det kan være rigtigt svært at forholde sig til, når man lever i en drøm,” forklarer Thomas Hansen.
Derfor forsøger 4player at være synlige i klubberne og lave et realitetstjek blandt de unge, så de er opmærksomme på, hvad der sker, hvis man bliver fravalgt af klubben.
En fravælgelse kan nemlig være svært at tackle som ung spiller. Engelsk forskning peger på, at netop fravælgelsen kan føre til længerevarende psykiske udfordringer og identitetskrise for de unge talenter. Det kan komme til udtryk gennem depression, angst og selvtillidstab. Derfor har man i de engelske fodboldligaer vedtaget, at klubberne fremover skal tilbyde de frasorterede U17- til U21 hjælp til at finde en ny levevej.
I Danmark er man også bekendt med forskningen. Derfor forsøger Spillerforeningen at udarbejde deres eget initiativ på området og har allerede nu oprettet en mental hjælpelinje, som alle aktive medlemmer kan benytte sig af, hvis de oplever psykiske udfordringer.
På trods af, at der er fokus på, hvor svært det er at opnå en professionel karriere, så troede Mathias Madsen, at han var på vej gennem nåleøjet. Det tydede alt også på, da karrieren tre år forinden kørte på skinner.
Debut i Parken
Der står 70 minutter på storskærmen. Assistenttræneren gør tegn til, at det er nu.
Parallelt med sidelinjen sætter Mathias i løb, mens han skiftevis svinger højre og venstre arm i buer. Midt i opvarmningen spotter han familien på tribunens langside. Hans lillebror er genkendelig i den klassiske gule AC Horsens trøje med trestjernet spegepølse på brystet.
Larmen fra FCK’s tilskuere vidner om, at det ikke er en almindelig kamp på Horsens Stadion, men i nationalarenaen, Parken. Det føles tusind gange større end, hvad det 16-årige talent er vant til.
En blanding af nervøsitet og glæde rammer Mathias, da det går op for ham, at der er en reel chance for, at han kommer på banen.
Assistenttræneren råber pludseligt hans efternavn “Madsen”.
Han ved, hvad klokken har slået. Nu er det fandme nu. Aldrig har han smidt den skrigorange overtrækstrøje så hurtigt for at skifte til den sorte udebanetrøje.
Hurtigt løber han hen til 4. dommeren, der laver det obligatoriske tjek af udstyr.
Hans hvide Nike støvler med grøn sål er nøje udvalgt. Det er hans lykke støvler. Han spiller altid godt i dem. Derfor er de også førstevalget til kampen i dag. Alt spiller.
Dommeren spørger ”er du klar?”. Nu sker det.
I 91. minut løber han ind over den hvide kridtstreg. Nervøsiteten og larmen fra de 10.000 tilskuere forsvinder i samme sekund. Nu er fokus kun på bolden.
At han med sine 16 år og 44 dage skriver sig ind som den anden yngste debutant i Superligaens historie, tænker han ikke på.
Han fokuserer kun på at udfylde sin position som wing-back. Overfor ham spiller Superliga-profilen Victor Fischer. Det bringer ham heller ikke ud af fatning.
Først et kort fløjt. Så ét langt.
AC Horsens taber 4-1 til hjemmeholdet FC København.
Nederlaget kan ikke lægge en dæmper på Mathias begejstring. Han har lige spillet sin første Superligakamp.
Succesen vil ingen ende tage
Efter debuten tager karrieren fart.
Mathias Madsen bliver nærmest fast inventar på U17- og efterfølgende U18-landsholdet.
Samtidig kan AC Horsens ikke få nok af ham, og han træner med både ungdoms- og førsteholdet.
Selvtilliden er i top. Han mærker anerkendelse fra både venner, familie og selv medierne. Han har aldrig været så tæt på drømmen om en professionel karriere.
Mathias træner hårdt for at forbedre sig og leve op til de nyskabte forventninger.
En adfærd som, mentaltræneren Henrik Hjarsbæk mener er helt normal for elitesportsudøvere. “Lyst giver mere lyst. Det kan sammenlignes med skolen. Hvis man først har fået et 12-tal, så stiller du dig ikke tilfreds med et 4-tal”, forklarer han.
Fodbolden fylder mere og mere. Fridagene bliver færre og træningen hårdere. Det gør ikke Mathias noget, for hvad nu, hvis han ikke får muligheden igen.
En tankegang, som man i 4player kender til, og som man forsøger at hjælpe de unge spillere med at navigere i.
“Vi er den neutrale rådgiver, der har som vision, at spillerne får et godt liv hele livet. Det guider vi dem i, og det gør klubberne også, men de kan også have en interesse i at spilleren spiller mest muligt,” forklarer Thomas Hansen, chef for rådgivning i 4player.
Skadeshelvede
Der er noget galt. Mathias mærker smerter fra sin ryg. Når det gør allermest ondt, kan han knap nok bevæge sin tæer uden, at smerten i ryggen igen udløses.
Succesen afbrydes, da skaden viser sig at være en diskusprolaps. Den forårsager mange op- og nedture for Mathias. I perioder kan han træne fuldt med, og andre gange er han ude i flere uger.
For Mathias er det psykisk hårdt ikke at kunne finde sit topniveau. Når han er lige ved at være tilbage, får han en ny skade, fordi han kompenserer for smerterne i ryggen. Uvisheden er ulidelig. Han kan ikke gøre andet end at vente. Samtidig kan han se, hvordan holdkammeraterne på ungdomsholdet rykker sig.
Mentaltræner Henrik Hjarsbæk peger på, at skader er noget af det psykisk hårdeste, en elitesportsudøver kan komme ud for.
“Når man bliver skadet, mister man den mening, man har med livet. Atleternes sport er det eneste, der giver mening for dem. Det er det, de binder deres identitet og karakter op på. Derfor stiller det dem et sårbart sted, ” forklarer Henrik Hjarsbæk.
Hertil tilføjer han, at det at blive overhalet af medspillere er med til at gøre den mentale nedtur endnu værre.
Skaderne er en af årsagerne til Mathias’ brud med AC Horsens. Efterfølgende skriver han kontrakt med Middelfart Boldklub. Et skifte, som han tror på, kan føre ham tilbage til sit topniveau.
Men igen rammes han af en skade. Det får ham til at miste modet.
En tanke strejfer ham. “Hvis min krop ikke kan holde til træningsmængden nu, hvordan skal drømmen om en professionel karriere så lykkedes”.
Farvel til fodbold
Han har en klump i maven. Han ved, at hans mor vil forstå ham. Men alligevel er han bange for at skuffe hende. Beslutningen er taget, nu må det ud.
Det er en sensommeraften i 2022. Mathias sidder med sin mor ved spisebordet. De er omgivet af sorte køkkenskabe, der lyses op af solstrålerne, som bryder ind af vinduerne.
Mathias trækker luft ind.
“Jeg kunne godt tænke mig at stoppe med at spille fodbold,” får han sagt.
Han kan se på sin mors blanke øjne, at hun bliver rørt. Men hurtigt får hun fortalt, at hun godt forstår ham og ved, at det har været nogle hårde år, hvor han har givet sig 100 procent.
Da de moderlige ord rammer ham, mærker han en forløsning. Han kan trække vejret igen.
Fremtiden
For mange unge fodboldspillere er Mathias’ historie velkendt. De bruger timevis på træning og dedikerer deres liv til at forfølge drømmen om at blive professionel. Derfor kan det også være smertefuldt at se drømmen briste og skulle finde sin vej i livet uden for fodbolden.
Mathias har også oplevet, at hans omgivelser har skullet forstå, hvorfor han har lagt fodbolden på hylden. Her har han flere gange måtte begrunde stoppet med, at han har mistet motivationen på grund af de mange skader.
Mathias mærker sommetider et tomrum, når han kommer hjem fra sit arbejde som lærervikar. Her plejede han at spille fodbold, men det er ikke længere tilfældet. En ny hverdag, der har krævet tilvænning. Men på trods af tomrummet er han ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.
Han ser tilbage på sin fodboldtid med glæde på trods af, at drømmen om en professionel karriere ikke gik i opfyldelse.
Han har nogle unikke oplevelser i bagagen, som ingen kan tage fra ham, heller ikke hans Superligadebut. Fodbolden har i høj grad været med til at definere, hvem han er som person, og det kan han også bruge uden for banen.
I dag har Mathias sabbatår og håber på, at han kan flytte til Norge for at studere til sommer.